al. Grunwaldzka 87/91 lok. 10, 80-244 Gdańsk +48 790 377 775 [email protected]
DA Dansk

Inkasso – betalingssøgsmål, tvangsfuldbyrdelse, tvangsauktioner

Vi inddriver tilgodehavender i alle faser: fra betalingspåkrav og betalingspålæg over sikring af kravet og tvangsfuldbyrdelse ved foged til tvangsauktion og omstødelsessøgsmål.

En ubetalt faktura betyder for en virksomhed ikke kun manglende penge på kontoen, men også skat betalt af en indtægt, der ikke er kommet ind, og tid brugt på at ringe til skyldneren. Hver måneds forsinkelse mindsker som regel chancen for at få pengene – skyldneren påtager sig nye forpligtelser, andre kreditorer er hurtigere, og aktiver kan „forsvinde“. Derfor gennemfører vi inkasso i etaper, men uden unødig venten: fra analyse af dokumenterne og betalingspåkrav over betalingspålæg til tvangsfuldbyrdelse ved foged og tvangsauktion.

Vi hjælper erhvervsdrivende og privatpersoner – både med enkeltstående, større tilgodehavender og med løbende håndtering af mange mindre fakturaer. Vi repræsenterer også skyldnere, der vil have afklaret, om kravet er berettiget og ikke forældet.

Sådan foregår inkasso i vores advokatfirma – kort fortalt

  1. Analyse – vi gennemgår dokumenterne, gældens størrelse, forfaldstidspunktet og forældelsen, og om skyldneren har aktiver.
  2. Udenretlig fase – betalingspåkrav, forhandlinger, eventuelt forlig eller gældsanerkendelse.
  3. Retssag – søgsmål i den relevante procedure, oftest med anmodning om udstedelse af et betalingspålæg (nakaz zapłaty); om nødvendigt med anmodning om sikring af kravet.
  4. Eksigibilitetspåtegning (klauzula wykonalności) – når afgørelsen er blevet endelig.
  5. Tvangsfuldbyrdelse ved foged – anmodning til fogeden (komornik), anvisning af aktiver, opfølgning på fogedens handlinger, klager.
  6. Supplerende skridt – når tvangsfuldbyrdelsen er forgæves: omstødelsessøgsmål, bestyrelsesmedlemmers ansvar, oplysning om aktiver.

Før vi sender et påkrav – det kontrollerer vi

Dokumenter. Vi beder om aftalen eller ordren, fakturaer, bevis for deres modtagelse, afleveringsprotokoller, e-mailkorrespondance, kvitteringer for delbetalinger og alt, hvor skyldneren har tilkendegivet, at han vil betale. Disse dokumenter afgør, hvilken procedure man kan gå til retten med, og hvor hurtigt et betalingspålæg kan opnås.

Forældelse. Medmindre en særlig bestemmelse fastsætter andet, er forældelsesfristen seks år, og for krav på periodiske ydelser og krav i forbindelse med erhvervsvirksomhed – tre år. Fristen udløber den sidste dag i kalenderåret, medmindre fristen er kortere end to år (art. 118 i den polske civillovbog (Kodeks cywilny – k.c.)). Forældelsesfristen løber fra kravets forfaldsdag (art. 120 k.c.). Nogle krav har kortere frister – f.eks. forældes krav i henhold til en værkaftale to år efter værkets aflevering (art. 646 k.c.).

Forældelsen afbrydes bl.a. ved et skridt over for retten eller fogeden, der direkte har til formål at gøre kravet gældende, og ved skyldnerens anerkendelse af kravet (art. 123 § 1 k.c.); efter afbrydelsen begynder fristen at løbe på ny (art. 124 k.c.). Et krav, der er fastslået ved en endelig dom eller et retsforlig, forældes efter seks år (art. 125 § 1 k.c.). Over for en forbruger kan et forældet krav ikke gennemtvinges (art. 117 § 2¹ k.c.), selv om retten i undtagelsestilfælde af rimelighedshensyn kan se bort fra fristens udløb (art. 117¹ k.c.). En erhvervsdrivende skal selv gøre indsigelse om forældelse.

Renter og omkostninger. Ved forsinket betaling påløber morarenter – også selv om kreditor ikke har lidt et tab (art. 481 k.c.). I handelstransaktioner mellem erhvervsdrivende kan kreditor kræve de højere lovbestemte morarenter for handelstransaktioner samt en kompensation for inddrivelsesomkostninger svarende til 40, 70 eller 100 euro – afhængigt af ydelsens værdi (art. 7 og 10 i loven om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner). Kompensationen tilkommer kreditor uden påkrav og for hver transaktion – ved mange ubetalte fakturaer er det et betydeligt beløb.

Skyldnerens aktiver. Før man bruger penge på en retssag, er det værd at vide, om der er noget at tvangsfuldbyrde i. Vi undersøger offentlige registre (KRS – det nationale retsregister, CEIDG – det centrale register over erhvervsdrivende, tingbøger), oplysninger om andre sager og tegn på, at skyldneren sælger ud af sine aktiver. Det afgør, om der skal anmodes om sikring af kravet, og hvor hurtigt der skal handles.

Udenretlig fase: betalingspåkrav og forlig

Et betalingspåkrav fra en advokat tages som regel mere alvorligt end endnu en rykker fra bogholderiet. Heri angiver vi tilgodehavendets størrelse, renterne, betalingsfristen og bankkontoen og oplyser, at sagen vil blive indbragt for retten, hvis fristen udløber resultatløst. Påkravet har også processuel betydning: stævningen skal indeholde oplysning om, hvorvidt parterne har forsøgt mægling eller en anden udenretlig løsning af tvisten, og hvis ikke – en forklaring på hvorfor (art. 187 § 1 nr. 3 i den polske civile retsplejelov (Kodeks postępowania cywilnego – k.p.c.)).

I denne fase lykkes det ofte at forhandle sig frem til:

  • betaling af hele beløbet inden for kort tid,
  • en afdragsordning med klausul om, at hele beløbet forfalder straks ved forsinkelse med et afdrag,
  • en skriftlig gældsanerkendelse – den afbryder forældelsen, og sammen med betalingspåkravet gør den det senere muligt at opnå et betalingspålæg i den dokumentbaserede påkravsprocedure (art. 485 § 1 nr. 3 k.p.c.),
  • sikkerhed for betalingen – veksel, kaution, notarialakt med underkastelse under tvangsfuldbyrdelse (art. 777 § 1 nr. 4 og 5 k.p.c.), som gør det muligt at springe retssagen over og straks ansøge om eksigibilitetspåtegning.

Hvis du ønsker at afbryde forældelsen, og skyldneren ikke vil forhandle, kan der indgives en anmodning om indkaldelse til forligsforsøg (zawezwanie do próby ugodowej) til den distriktsret (Sąd Rejonowy), der har almindelig kompetence over modparten (art. 185 § 1 k.p.c.). Et sådant retsmøde kan også være en lejlighed til at indgå et forlig, der har kraft af tvangsfuldbyrdelsesgrundlag.

Søgsmål og betalingspålæg – hvilken procedure skal man vælge

Valget af procedure har betydning for tid, omkostninger og hvor let det bliver for skyldneren at forsvare sig.

Dokumentbaseret påkravsprocedure (postępowanie nakazowe). Retten udsteder et betalingspålæg, hvis kravet er bevist ved et offentligt dokument vedlagt stævningen, en regning accepteret af skyldneren eller et betalingspåkrav og en skriftlig erklæring fra skyldneren om anerkendelse af gælden, samt på grundlag af en veksel eller en check (art. 485 § 1 og 2 k.p.c.). I handelstransaktioner kan pålægget opnås på grundlag af aftalen, bevis for kreditors opfyldelse af ydelsen og bevis for, at fakturaen er kommet frem til skyldneren (art. 485 § 2¹ k.p.c.). Retsafgiften for stævningen i denne procedure udgør en fjerdedel af den almindelige afgift (art. 19 stk. 2 i loven om retsafgifter i civile sager). Et betalingspålæg i den dokumentbaserede påkravsprocedure udgør fra udstedelsen et sikringsgrundlag (art. 492 § 1 k.p.c.) – sagen kan straks sendes til fogeden med henblik på sikring, f.eks. arrest i en bankkonto, før skyldneren når at forsvare sig.

Almindelig påkravsprocedure (postępowanie upominawcze). Når dokumenterne ikke er tilstrækkelige til den dokumentbaserede procedure, udsteder retten et betalingspålæg i den almindelige påkravsprocedure, medmindre kravet er åbenbart ugrundet, påstandene giver anledning til tvivl, eller betalingen afhænger af en modydelse (art. 499 k.p.c.).

Elektronisk påkravsprocedure (EPU). Stævningen indgives udelukkende via et it-system, og beviser vedlægges ikke – det er nok at angive dem (art. 505³¹ og 505³² k.p.c.). I EPU kan der kun gøres pengekrav gældende, som er forfaldet inden for tre år før stævningens indgivelse (art. 505²⁹ᵃ k.p.c.), og pålægget kan ikke udstedes, hvis forkyndelse skulle ske i udlandet (art. 505²⁸ § 2 k.p.c.). Afgiften udgør en fjerdedel af den almindelige afgift. EPU's svaghed: en indsigelse medfører, at sagen afsluttes (art. 505³⁶ k.p.c.), og der skal indgives en almindelig stævning – sker det inden for tre måneder, regnes virkningerne af sagsanlægget fra den dag, stævningen blev indgivet i EPU (art. 505³⁷ § 2 k.p.c.). EPU fungerer godt ved enkle, ubestridte tilgodehavender; over for en skyldner, der varsler forsvar, vælger vi som regel en anden procedure.

Forenklet procedure. Sager om ydelser på op til 20 000 zł behandles i den forenklede procedure (postępowanie uproszczone) (art. 505¹ § 1 k.p.c.), som har sine egne, mere formalistiske regler.

Skyldnerens frister. Skyldneren har som udgangspunkt to uger fra forkyndelsen til at gøre indsigelse (sprzeciw) mod et betalingspålæg i den almindelige påkravsprocedure, og til at fremsætte indsigelser (zarzuty) mod et pålæg i den dokumentbaserede procedure – en måned, når forkyndelsen sker inden for Den Europæiske Unions område (art. 480² § 2 k.p.c.). Et betalingspålæg, der ikke er anfægtet, har samme virkning som en endelig dom (art. 480² § 4 k.p.c.).

Erhvervssager. Når begge parter er erhvervsdrivende, og tvisten vedrører deres virksomhed, behandles sagen af erhvervsretten efter reglerne for behandling af erhvervssager. Sagsøger skal fremføre alle påstande og beviser i stævningen – for sent fremførte afskæres, medmindre det ikke var muligt at fremføre dem tidligere (art. 458⁵ k.p.c.). Derfor udarbejder vi selv ved en enkel gæld stævningen, som om skyldneren ville forsvare sig. Mere herom under fanen retstvister.

Rettens kompetence. Som udgangspunkt anlægges sagen ved retten på sagsøgtes bopæl eller hjemsted (art. 27 og 30 k.p.c.), men et søgsmål om opfyldelse af en aftale kan også anlægges ved retten på aftalens opfyldelsessted (art. 34 k.p.c.), og parterne kan i aftalen udpege den kompetente ret (art. 46 k.p.c.). Sager om formueretlige krav over 100 000 zł behandles i første instans af regionalretten (Sąd Okręgowy), under denne grænse – af distriktsretten (art. 17 nr. 4 k.p.c.). For klienter fra Gdańsk og omegn har det praktisk betydning: en velformuleret værnetingsklausul i aftalen gør det muligt at føre sagen i Gdańsk i stedet for i skyldnerens fjerntliggende by.

Retsafgift. I sager om formueretlige krav på op til 20 000 zł er afgiften fast og afhænger af værdiintervallet; over 20 000 zł udgør den som udgangspunkt 5 % af sagens genstandsværdi (art. 13 i loven om retsafgifter i civile sager). Sagsomkostningerne, herunder udgifter til procesfuldmægtig, betales som udgangspunkt af den tabende part (art. 98 k.p.c.).

Sikring af kravet – før skyldneren skiller sig af med sine aktiver

Sikring (zabezpieczenie) kan kræves før sagsanlæg og under sagen (art. 730 k.p.c.). Man skal sandsynliggøre kravet og en retlig interesse – dvs. vise, at fuldbyrdelsen af en kommende dom uden sikring vil blive umulig eller væsentligt vanskeliggjort (art. 730¹ k.p.c.). I handelstransaktioner med en værdi på op til 75 000 zł anses den retlige interesse for sandsynliggjort, hvis der er gået mindst tre måneder siden betalingsfristens udløb (art. 730¹ § 2¹ k.p.c.). Pengekrav sikres bl.a. ved arrest i en bankkonto, løn, løsøre eller fordringer eller ved tvangspant (hipoteka przymusowa) i fast ejendom (art. 747 k.p.c.). Retten skal behandle anmodningen inden for en uge fra modtagelsen (art. 737 k.p.c.).

Eksigibilitetspåtegning og tvangsfuldbyrdelse ved foged

Grundlaget for tvangsfuldbyrdelse er et eksigibelt fuldbyrdelsesgrundlag (tytuł wykonawczy), dvs. et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag (f.eks. en endelig dom, et betalingspålæg, et retsforlig, en notarialakt med underkastelse under tvangsfuldbyrdelse) forsynet med eksigibilitetspåtegning (art. 776 og 777 k.p.c.). Påtegningen gives af den ret i første instans, hvor sagen blev behandlet (art. 781 § 1 k.p.c.).

Med det eksigible fuldbyrdelsesgrundlag indgiver vi en anmodning til fogeden. Fuldbyrdelsessager hører under distriktsretterne og de fogeder, der er tilknyttet dem (art. 758 k.p.c.). Kreditor kan som udgangspunkt vælge en foged inden for det appelretsdistrikt (Sąd Apelacyjny), hvor den kompetente foged har sit kontor – med undtagelse af bl.a. tvangsfuldbyrdelse i fast ejendom, som foretages af den foged, der er tilknyttet retten på ejendommens beliggenhedssted (art. 10 i loven om retsfogeder, art. 921 k.p.c.).

En anmodning om tvangsfuldbyrdelse giver mulighed for at gennemføre tvangsfuldbyrdelse på alle tilladte måder bortset fra tvangsfuldbyrdelse i fast ejendom, som kreditor særskilt skal anvise (art. 799 § 1 k.p.c.). I praksis anviser vi fogeden:

  • skyldnerens bankkonti,
  • løn og andre faste indtægter,
  • fordringer på skyldnerens forretningspartnere,
  • løsøre – køretøjer, maskiner, varer,
  • fast ejendom og andelsboligrettigheder,
  • andele i selskaber.

Hvis kreditor ikke anviser aktiver, fastslår fogeden dem af egen drift i de tilgængelige registre og pålægger skyldneren at afgive en fortegnelse over sine aktiver under strafansvar (art. 801 og 801¹ k.p.c.). Når det ikke er tilstrækkeligt, kan kreditor bede fogeden om at eftersøge aktiver (art. 801² k.p.c.) eller indgive en anmodning til retten om oplysning om aktiver (wyjawienie majątku) – den omfatter også dispositioner, hvorved skyldneren inden for de seneste fem år før tvangsfuldbyrdelsens indledning har skilt sig af med værdifulde aktiver (art. 913–914 k.p.c.).

Ikke alt kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse – undtaget er bl.a. nødvendigt indbo (art. 829 k.p.c.), og der kan kun foretages udlæg i løn inden for de grænser, der er fastsat i den polske arbejdslovbog (art. 833 § 1 k.p.c.). Det tager vi højde for, når vi planlægger tvangsfuldbyrdelsen, så der ikke opstår unødvendige omkostninger.

Opfølgning på fogeden og klage over fogedens handlinger

Fogeden handler ikke altid så hurtigt og effektivt, som kreditor forventer. Vi følger sagen, indgiver anmodninger om konkrete skridt og reagerer på passivitet. Over fogedens handlinger og undladelser kan der klages til den distriktsret, der er kompetent i forhold til fogedkontorets hjemsted (art. 767 § 1 k.p.c.). Fristen er kort – en uge fra den dag, handlingen blev foretaget (hvis klageren var til stede eller var underrettet om tidspunktet), fra underretningen om handlingen eller fra den dag, klageren fik kendskab til den (art. 767 § 4 k.p.c.).

Tvangsauktioner

Når andre midler slår fejl, sælger fogeden skyldnerens aktiver. Løsøre sælges på offentlig auktion efter bekendtgørelse (art. 867 k.p.c.). Ved fast ejendom er proceduren længere og mere formalistisk:

  1. udlæg i ejendommen og indførelse i tingbogen,
  2. beskrivelse og vurdering – vi kontrollerer, at værdien ikke er sat for lavt,
  3. auktion – som udgangspunkt elektronisk, medmindre kreditor kræver offentlig auktion, før beskrivelsen og vurderingen er blevet endelig (art. 952 k.p.c.),
  4. ved den første auktion udgør mindstebuddet tre fjerdedele af vurderingssummen (art. 965 k.p.c.), ved den anden – to tredjedele (art. 983 k.p.c.); den, der deltager i budgivningen, stiller sikkerhed på en tiendedel af vurderingssummen (art. 962 k.p.c.),
  5. hvis ingen køber ejendommen heller ikke ved den anden auktion, kan kreditor overtage den til en pris på mindst to tredjedele af vurderingssummen – anmodningen skal indgives inden for en uge efter auktionen (art. 984 k.p.c.),
  6. tilslag af ejendomsretten og fordelingsplan for provenuet af salget – vi kontrollerer rækkefølgen for fyldestgørelse (art. 1025 k.p.c.) og fremsætter om nødvendigt indsigelser.

Vi repræsenterer kreditorer i alle disse faser. Vi hjælper også personer, der ønsker at købe fast ejendom på tvangsauktion – vi undersøger de retlige forhold og risici, før de stiller sikkerhed. Mere om fast ejendom under fanen fast ejendom.

Når skyldneren ikke har aktiver

En forgæves tvangsfuldbyrdelse betyder ikke altid, at sagen er slut. Vi analyserer:

  • omstødelsessøgsmål (skarga pauliańska) – hvis skyldneren med bevidsthed om at skade kreditorerne har overdraget aktiver til en tredjemand, kan kreditor kræve dispositionen erklæret uden virkning over for sig og gennemføre tvangsfuldbyrdelse i disse aktiver (art. 527 k.c.); når aktiverne er overgået til en nærtstående person, formoder loven, at denne havde kendskab til skyldnerens handlemåde (art. 527 § 3 k.c.); kravet kan ikke gøres gældende senere end fem år efter dispositionens dato (art. 534 k.c.),
  • ansvar for bestyrelsesmedlemmer i et anpartsselskab (sp. z o.o.) – hvis tvangsfuldbyrdelse mod selskabet har vist sig forgæves, hæfter bestyrelsesmedlemmerne solidarisk for dets forpligtelser, medmindre de godtgør en af de ansvarsfritagende betingelser, f.eks. at der rettidigt blev indgivet konkursbegæring (art. 299 i den polske lov om handelsselskaber (Kodeks spółek handlowych)),
  • ansvar for deltagere i personselskaber, kautionister og garanter,
  • salg af fordringen – kreditor kan overdrage fordringen til en anden uden skyldnerens samtykke, medmindre aftalen eller loven er til hinder for det (art. 509 k.c.); overdrageren hæfter som udgangspunkt ikke for skyldnerens betalingsevne, medmindre overdrageren har påtaget sig et sådant ansvar (art. 516 k.c.),
  • anmeldelse af fordringen i skyldnerens konkurs- eller rekonstruktionsbehandling – her gælder særlige frister og formkrav.

Når du er skyldner

Vi repræsenterer også personer og virksomheder, der kræves for betaling. Vi undersøger, om kravet eksisterer og i hvilket omfang, om det er forældet, om kreditor (f.eks. en securitiseringsfond) har dokumenteret erhvervelsen af fordringen, og om der over for en forbruger er anvendt urimelige aftalevilkår. Vi udarbejder indsigelser mod betalingspålæg – husk, at fristen løber fra forkyndelsen, også ved stedfortrædende forkyndelse (meddelelse om afhentning af post). Hvis tvangsfuldbyrdelsen vedrører en gæld, der er bortfaldet eller ikke kan tvangsfuldbyrdes, overvejer vi et søgsmål om at fratage fuldbyrdelsesgrundlaget dets eksigibilitet (art. 840 k.p.c.). Ofte er den bedste løsning dog et fornuftigt forlig med en afdragsordning.

Hvad du selv kan gøre, og hvornår du har brug for en advokat

Du kan selv sende den første rykker og et betalingspåkrav, ordne dokumenterne og – ved enkle, ubestridte tilgodehavender – indgive en stævning i EPU. Det er også en god idé fra starten at sørge for, at skyldneren kvitterer for modtagelsen af varen eller ydelsen og accepterer fakturaerne, fordi det gør det lettere senere at opnå et betalingspålæg.

Hjælp fra en advokat er især nødvendig, når skyldneren bestrider kravet, når sagen er en erhvervssag (strenge bevisregler), når forældelsesfristen nærmer sig sit udløb, når der er risiko for, at aktiver flyttes, og der hurtigt skal opnås sikring, samt i fasen med tvangsfuldbyrdelse i fast ejendom og tvangsauktion. Hvis du først vil vurdere chancerne i en enkelt samtale, så benyt dig af juridisk rådgivning.

Inkasso i Gdańsk og Pommern

Advokatfirmaet ligger i Gdańsk på al. Grunwaldzka 87/91 lok. 10. Vi fører inkassosager for klienter fra Gdańsk, Gdynia, Sopot, Pruszcz Gdański, Rumia, Reda, Wejherowo, Kartuzy, Żukowo, Tczew, Kościerzyna, Starogard Gdański, Malbork og andre byer i Pommern. Vi anlægger sager ved domstole i hele Polen og gennemfører tvangsfuldbyrdelse overalt, hvor skyldneren har aktiver. De fleste skridt klarer vi elektronisk, så du behøver ikke at komme til vores kontor.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid har skyldneren til at betale efter at have modtaget et betalingspålæg?

I den almindelige påkravsprocedure som udgangspunkt to uger fra forkyndelsen af pålægget, i den dokumentbaserede påkravsprocedure – en måned, når forkyndelsen sker inden for Den Europæiske Unions område. Inden for samme frist kan skyldneren gøre indsigelse. Gør skyldneren ikke det, har pålægget samme virkning som en endelig dom.

Er en faktura fra for fire år siden forældet?

Krav i forbindelse med erhvervsvirksomhed forældes som udgangspunkt efter tre år, idet fristen udløber den sidste dag i kalenderåret. Man skal dog undersøge, hvornår kravet forfaldt, og om forældelsen er blevet afbrudt – f.eks. ved gældsanerkendelse (under visse omstændigheder kan også en delbetaling eller en anmodning om at betale gælden i rater udgøre en sådan) eller ved et skridt over for retten. Det vurderer vi på grundlag af dokumenterne.

Kan det betale sig at bruge den elektroniske domstol (EPU)?

Ved enkle, ubestridte tilgodehavender – ja, fordi det er hurtigt og billigere. Hvis skyldneren imidlertid gør indsigelse, afsluttes sagen, og der skal indgives en ny stævning i den almindelige procedure. I EPU kan der desuden kun gøres krav gældende, der er forfaldet inden for tre år før stævningens indgivelse.

Hvad kan jeg gøre, hvis skyldneren har overdraget sine aktiver til sin hustru eller et stråmandsselskab?

Man kan overveje et omstødelsessøgsmål, dvs. et krav om, at en sådan disposition erklæres uden virkning over for kreditor. Når aktiverne er overgået til en nærtstående person, formoder loven, at denne vidste, at skyldneren handlede til skade for kreditorerne. Fristen for at anlægge søgsmålet er fem år fra dispositionens dato.

Kan jeg selv vælge foged?

Som udgangspunkt ja – inden for det appelretsdistrikt, hvor den foged, der er kompetent i forhold til skyldneren, har sit kontor. En undtagelse er bl.a. tvangsfuldbyrdelse i fast ejendom, som foretages af den foged, der er tilknyttet retten på ejendommens beliggenhedssted.

Hvem betaler omkostningerne ved retslig inkasso?

Som udgangspunkt godtgør den tabende part modparten sagsomkostningerne, herunder retsafgiften og udgifterne til procesfuldmægtig. Omkostningerne ved tvangsfuldbyrdelsen påhviler skyldneren. I praksis skal kreditor dog først lægge ud for dem, og om de kan inddrives, afhænger af skyldnerens betalingsevne – derfor vurderer vi i starten, om sagen kan betale sig.

Hvad gør man, når fogeden ikke foretager sig noget?

Man kan indgive anmodninger om konkrete skridt og klage over fogedens undladelse til distriktsretten. Klagefristen er en uge og regnes fra den dag, hvor klageren fik kendskab til, at handlingen skulle have været foretaget.

Tilbyder I løbende inkassobistand til virksomheder?

Ja. For erhvervsdrivende, der regelmæssigt har en håndfuld eller flere forfaldne fakturaer, kan vi aftale en fast samarbejdsmodel – fra overvågning af betalinger og påkrav til stævninger og tvangsfuldbyrdelse. Du er velkommen til at kontakte os.

Ring: +48 790 377 775