Om det nationale e-fakturasystem (Krajowy System e-Faktur – KSeF) tales der som regel i bogholderiets sprog. For en erhvervsdrivende er de retlige følger dog lige så vigtige. Hvornår fakturaen er „modtaget“, afgør, hvornår betalingsfristen begynder at løbe. Hvordan aftalen er formuleret, afgør, om skyldneren kan påstå, at han ikke har fået fakturaen. Fra den 1. januar 2027 kommer hertil pligten til at angive KSeF-nummeret i bankoverførslen og – efter den lov, der gælder i dag – administrative bøder for at udstede fakturaer uden for systemet. Uafhængigt af de administrative bøder findes der et skattestrafferetligt ansvar for de personer, der står for faktureringen.
Vi beskæftiger os med KSeF som advokater, ikke som et revisions- eller bogføringsfirma. Vi gennemgår aftaler og udarbejder tillæg til dem, fører betalingstvister og inddriver tilgodehavender fra strukturerede fakturaer, repræsenterer erhvervsdrivende ved kontroller og i sager om pålæggelse af bøder, og ledere og bogholdere – i skattestraffesager. Rent skattemæssige spørgsmål, f.eks. momsopgørelsen af en konkret transaktion, afstemmer vi med klientens skatterådgiver.
Hvad gælder i dag, og hvad gælder fra den 1. januar 2027
Retstilstanden pr. 27. oktober 2026 følger af den polske momslov (ustawa o podatku od towarów i usług) (konsolideret tekst Dz.U. 2026 poz. 1263) og de love, der har ændret den:
- pligten til at udstede strukturerede fakturaer i KSeF (art. 106ga stk. 1) omfatter afgiftspligtige personer fra den 1. februar 2026; afgiftspligtige, hvis salg inklusive moms i 2024 ikke oversteg 200 mio. zł, kunne indtil den 31. marts 2026 udstede fakturaer på den hidtidige måde (art. 145l),
- indtil den 31. december 2026 kan der stadig udstedes fakturaer uden for KSeF, hvis bruttoværdien af det salg, der dokumenteres med sådanne fakturaer i en given måned, ikke overstiger 10 000 zł (art. 145m), samt fakturaer ved hjælp af kasseapparater (art. 145n) – disse undtagelser bortfalder ved årets udgang,
- fra den 1. januar 2027 skal en aktiv momsregistreret person, der ved bankoverførsel betaler en anden aktiv momsregistreret person for en faktura fra KSeF, angive fakturaens KSeF-nummer eller en samlet identifikator (art. 108g),
- fra den 1. januar 2027 skal de administrative bøder efter art. 106ni stk. 1–3 og 5–7 i momsloven finde anvendelse.
Regeringens lovforslag (Sejm-tryksag nr. 3245), som blev fremsat i Sejm den 20. oktober 2026, udskyder anvendelsen af disse bøder til den 1. januar 2028. Førstebehandlingen fandt sted på Sejms møde den 21. oktober 2026, og forslaget blev henvist til Udvalget for Offentlige Finanser. Det er stadig et forslag – indtil loven er vedtaget og offentliggjort, skal man planlægge ud fra, at bøderne gælder fra 2027. Forslaget ændrer hverken fristerne for selve KSeF-pligten eller pligten til at angive KSeF-nummeret i overførslen.
En faktura i KSeF – hvornår er den udstedt, og hvornår er den modtaget
En struktureret faktura anses for udstedt den dag, den sendes til KSeF, og for modtaget via KSeF den dag, systemet tildeler den et identifikationsnummer, dvs. KSeF-nummeret (art. 106na stk. 1 og 3 i momsloven). For en køber, der modtager fakturaer i systemet, er fakturaen altså „modtaget“, når systemet har tildelt den et nummer – uanset om nogen i virksomheden har åbnet den.
Man skal dog huske, at det er en definition til momsformål. Hvornår betalingsfristen begynder at løbe, afgøres af aftalen og i handelstransaktioner også af loven om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner. Sidstnævnte regner fristerne fra „skyldnerens modtagelse af den faktura eller regning, der bekræfter levering af varen eller udførelse af tjenesteydelsen“ – f.eks. må betalingsfristen i en aftale mellem erhvervsdrivende som udgangspunkt ikke overstige 60 dage fra en sådan modtagelse (art. 7 stk. 2), og når skyldneren er en stor virksomhed, og kreditor er en mikro-, lille eller mellemstor virksomhed, er det en absolut grænse (art. 7 stk. 2a). Loven siger ikke udtrykkeligt, at modtagelse betyder datoen for tildelingen af KSeF-nummeret. Det sikreste er derfor at fastlægge det i aftalen.
Et dokument, der tidligere er sendt til samarbejdspartneren pr. e-mail som PDF, erstatter ikke en faktura udstedt i KSeF. Hvis en struktureret faktura bruges uden for systemet – f.eks. når en udskrift eller visualisering af den sendes til samarbejdspartneren – skal den være forsynet med en kode, der giver adgang til den i KSeF og mulighed for at verificere oplysningerne (art. 106gb stk. 5).
Hvilke aftalebestemmelser skal ændres
Mange handelsaftaler taler stadig om fakturaer, der sendes pr. e-mail „til den adresse, som ordregiveren har oplyst“. I civilretlige aftaler med samarbejdspartnere foreslår vi som regel et tillæg eller en ensartet bestemmelse i de almindelige samarbejdsbetingelser, som omfatter:
- måden, fakturaen udstedes og stilles til rådighed på – en struktureret faktura i KSeF og for samarbejdspartnere uden for systemet – en beskrevet fremsendelsesmåde,
- begyndelsen af betalingsfristen – i stedet for „14 dage fra modtagelsen af fakturaen“ f.eks. „14 dage fra den dag, fakturaen blev tildelt et nummer i KSeF“, med en særskilt regel for fakturaer, der fremsendes uden for systemet,
- yderligere betingelser – hvis betalingen også skal afhænge af en afleveringsprotokol, skal det skrives udtrykkeligt, og det skal fastlægges, hvad der sker, hvis ordregiveren nægter at underskrive protokollen,
- oplysninger i overførslen – betalerens forpligtelse til at angive KSeF-nummeret eller den samlede identifikator samt kreditors ret til at afregne en indbetaling uden en sådan angivelse,
- nedbrud og utilgængelighed af systemet – hvordan parterne forholder sig, når fakturaen ikke kan udstedes eller hentes på normal vis, og hvorfra fristen så regnes,
- korrektioner og periodiske afregninger – årsrabatter, bonusser, notaer, korrektioner af fakturaer fra 2026 udstedt uden for KSeF,
Et særskilt emne er aftalerne med bogføringsfirmaet og softwareleverandøren. Ud over den afgiftspligtige selv kan de enheder og personer, som denne udpeger, bruge KSeF (art. 106nb). Det er en god idé klart at fastlægge omfanget af de tildelte rettigheder, bogføringsfirmaets forpligtelser ved udstedelse og modtagelse af fakturaer, frister og hvem der bærer følgerne af en fejl – herunder en eventuel administrativ bøde pålagt den afgiftspligtige.
Samarbejdspartnere uden for KSeF, nedbrud og offlinetilstand
Ikke alle købere modtager fakturaer i systemet. Når køberen f.eks. er en udenlandsk enhed uden hjemsted og fast forretningssted i Polen, en afgiftspligtig, der er subjektivt fritaget for moms, en enhed uden skatteidentifikationsnummer eller en forbruger, stilles den strukturerede faktura til rådighed på en måde, der er aftalt med vedkommende (art. 106gb stk. 4), og som modtagelsesdato anses datoen for den faktiske modtagelse (art. 106na stk. 4). Fakturaer til forbrugere behøver slet ikke at blive udstedt i KSeF (art. 106ga stk. 2 nr. 4), selv om det er muligt. For disse samarbejdspartnere skal bevis for modtagelsen sikres som hidtil – og det er en god idé at beskrive det i aftalen eller forretningsbetingelserne.
Loven omfatter også situationer, hvor fakturaen opstår uden for systemet og først senere sendes dertil:
- offlinetilstand – den afgiftspligtige kan udstede fakturaen efter skabelonen og sende den til KSeF senest den første arbejdsdag efter udstedelsesdagen (art. 106nda stk. 1 og 2),
- utilgængelighed af systemet bekendtgjort af ministeren – fremsendelse senest den første arbejdsdag efter dens ophør (art. 106nh stk. 2),
- nedbrud af systemet bekendtgjort ved meddelelse – fremsendelse inden for 7 arbejdsdage efter nedbruddets ophør (art. 106nf stk. 4).
Fakturaen når da først frem til køberen i en anden form og får først senere et KSeF-nummer – en aftale, der knytter betalingsfristen til KSeF-nummeret, bør indeholde en regel for disse situationer.
KSeF-nummeret i overførslen og afregning af indbetalinger
Fra den 1. januar 2027 skal en aktiv momsregistreret person, der ved bankoverførsel betaler en anden aktiv momsregistreret person for strukturerede fakturaer, angive fakturaens KSeF-nummer eller den samlede identifikator, som systemet har tildelt (art. 108g stk. 1). En samlet identifikator tildeles af KSeF for mindst to fakturaer (art. 106nd stk. 2 nr. 8a). KSeF-nummeret angives også i overførselsmeddelelsen ved split payment-ordningen (mechanizm podzielonej płatności) (art. 108a stk. 3 nr. 3). Pligten gælder ikke betaling for fakturaer, der endnu ikke er indført i systemet på grund af en meddelelse om nedbrud (art. 108g stk. 4).
For kreditor er det en lettelse: der bliver færre tvister om, hvilken faktura skyldneren har betalt. Betaler skyldneren imidlertid uden at angive nummeret, gælder reglerne i den polske civillovbog (Kodeks cywilny – k.c.). Skyldneren kan angive, hvilken gæld han betaler, og kreditor kan først afregne indbetalingen på de forfaldne accessoriske krav, der knytter sig til denne gæld (art. 451 § 1 k.c.). Mangler der erklæringer, afregnes indbetalingen på den forfaldne gæld, og ved flere forfaldne – på den, der forfaldt først (art. 451 § 3 k.c.). Aftalen kan præcisere disse regler.
Betalingstvist – hvad KSeF beviser, og hvad det ikke beviser
I betalingssager gik indsigelsen „vi har ikke fået fakturaen“ igen i årevis. I forhold, hvor begge parter bruger KSeF, mister dette argument i vid udstrækning sin styrke: i stedet for kvitteringer for afsendte breve eller logfiler fra mailserveren kan man henvise til KSeF-nummeret og datoen for dets tildeling. Bevisbyrden for et faktum påhviler den, der udleder retsvirkninger af det (art. 6 k.c.) – og KSeF-nummeret er et bevis, der er let at fremlægge og svært at anfægte.
KSeF afgør dog ikke alt:
- det beviser ikke, at ydelsen er leveret – fakturaen er et dokument udstedt af kreditor; en tvist om leverancens kvalitet, arbejdernes omfang eller rettidighed afgøres fortsat af aftalen, protokoller, korrespondance og vidner,
- det erstatter ikke aftalens betingelser – hvis aftalen gør betalingen betinget af en afleveringsprotokol, afgør KSeF-nummeret alene ikke, om kravet er forfaldet,
- det omfatter ikke samarbejdspartnere uden for systemet – her skal modtagelsen dokumenteres på traditionel vis,
- det fjerner ikke tvister om korrektioner – beløbet i stævningen skal tage højde for kreditnotaer (korrigerende fakturaer), også dem til fakturaer fra 2026 udstedt uden for KSeF.
En korrigerende faktura til en faktura med KSeF-nummer indeholder dette nummer; ved korrektion af en faktura, der ikke har fået tildelt et KSeF-nummer (f.eks. udstedt i 2026 uden for systemet), angives oplysningerne om den oprindelige faktura, herunder dens nummer (art. 106j stk. 2 nr. 2a og 3 i momsloven). En faktura, der korrigerer en struktureret faktura, udstedes ligeledes som struktureret faktura eller i offlinetilstand (art. 106j stk. 4).
Inkasso af tilgodehavender fra KSeF-fakturaer
Ved inkasso skriver vi KSeF-numrene ind i betalingspåkrav og stævninger – det gør det lettere for retten og skyldneren at identificere tilgodehavendet og fjerner grundlaget for en tvist om, hvilken faktura kravet vedrører.
KSeF kan have betydning for valget af procedure. I handelstransaktioner udsteder retten et betalingspålæg i den dokumentbaserede påkravsprocedure (postępowanie nakazowe) på grundlag af den aftale, der er vedlagt stævningen, bevis for opfyldelsen af den ikke-pekuniære ydelse og bevis for, at fakturaen eller regningen er kommet frem til skyldneren (art. 485 § 2¹ i den polske civile retsplejelov (Kodeks postępowania cywilnego – k.p.c.)). Efter vores opfattelse kan systemets officielle bekræftelse af tildelingen af KSeF-nummeret være et sådant bevis, men domstolenes praksis er først ved at tage form – derfor sikrer vi fortsat også andre beviser for modtagelse og opfyldelse af aftalen.
For tilgodehavender fra fakturaer gælder de hidtidige regler: de lovbestemte morarenter i handelstransaktioner påløber uden påkrav fra forfaldsdagen (art. 7 stk. 1 i loven om bekæmpelse af forsinket betaling), og kompensationen for inddrivelsesomkostninger svarer til 40, 70 eller 100 euro afhængigt af ydelsens værdi (art. 10 stk. 1). En tvist mellem erhvervsdrivende vedrørende deres virksomhed er en erhvervssag (art. 458² § 1 nr. 1 k.p.c.) – med de bevisregler, der er beskrevet under fanen retstvister.
Administrative bøder efter art. 106ni i momsloven
Efter den gældende lov pålægger lederen af skattekontoret (naczelnik urzędu skarbowego) fra den 1. januar 2027 ved afgørelse en administrativ bøde til en afgiftspligtig, der i strid med sin forpligtelse:
- ikke har udstedt en struktureret faktura via KSeF,
- under et nedbrud, en utilgængelighed eller i offlinetilstand har udstedt en faktura, der ikke svarer til den stillede skabelon,
- ikke rettidigt har sendt en faktura udstedt i offlinetilstand, under et nedbrud eller en utilgængelighed til KSeF.
Bøden udgør op til 100 % af momsbeløbet, der er angivet på en faktura udstedt uden for KSeF, og ved en faktura uden angivet moms – op til 18,7 % af det samlede fakturabeløb (art. 106ni stk. 1). Den betales uden påkrav inden for 14 dage fra forkyndelsen af afgørelsen (art. 106ni stk. 3).
Det er bøder på „op til“ – myndigheden fastsætter størrelsen. I det omfang, der ikke er reguleret, finder reglerne i afsnit IVa i den polske forvaltningslov (Kodeks postępowania administracyjnego – k.p.a.) anvendelse (art. 106ni stk. 5), dvs. bl.a. retningslinjerne for udmåling af bøden (art. 189d k.p.a.) og pligten til at undlade at pålægge bøde, når overtrædelsen er ubetydelig, og parten er ophørt med at overtræde loven (art. 189f § 1 nr. 1 k.p.a.). Sagen føres efter afsnit IV i den polske skatteforvaltningslov (Ordynacja podatkowa) (art. 106ni stk. 6) – afgørelsen kan påklages til den overordnede myndighed inden for 14 dage fra forkyndelsen (art. 220 og 223 i skatteforvaltningsloven). Art. 21a i den polske lov om erhvervsdrivende (Prawo przedsiębiorców), som beskytter erhvervsdrivende i deres første virksomhedsår, finder derimod ikke anvendelse (art. 106ni stk. 7). I sager om pålæggelse af bøde udarbejder vi redegørelsen, beviser for omstændighederne ved overtrædelsen og de afhjælpende tiltag samt klagen.
Skattestrafferetligt ansvar og selvanmeldelse
Ved siden af de administrative bøder findes den polske skattestraffelov (Kodeks karny skarbowy – k.k.s.). Efter den er det en fysisk person, der ifalder ansvar – ejeren, et bestyrelsesmedlem, bogholderen og enhver, der i henhold til en lovbestemmelse, en aftale eller faktisk varetager virksomhedens forretningsmæssige, navnlig økonomiske, anliggender (art. 9 § 3 k.k.s.).
Momsloven indeholder her en vigtig undtagelse: hvis den afgiftspligtige ikke opfylder selve pligten til at udstede fakturaen i KSeF eller rettidigt at sende en faktura udstedt i offlinetilstand, under et nedbrud eller en utilgængelighed til systemet, indledes der ikke sag om en skatteforbrydelse eller en skatteforseelse (art. 106ni stk. 4). Denne bestemmelse er ikke omfattet af datoen i 2027 og gælder allerede nu. Undtagelsen vedrører dog kun den „tekniske“ pligt til at bruge systemet.
Tilbage står art. 62 k.k.s.: den, der i strid med sin pligt ikke udsteder en faktura, udsteder den mangelfuldt eller nægter at udlevere den, straffes med bøde på op til 180 dagsbøder (§ 1), og den, der udsteder en urigtig faktura eller gør brug af et sådant dokument – med bøde på op til 720 dagsbøder eller fængsel i mindst et år eller begge dele (§ 2), med en mildere strafferamme, når momsbeløbet er af ringe værdi (§ 2a). I mindre alvorlige tilfælde er handlingen en skatteforseelse (§ 5).
Når den erhvervsdrivende selv opdager fejlen, har tiden betydning. Selvanmeldelse (czynny żal), dvs. en anmeldelse til den forfølgende myndighed af den begåede handling med oplysning om dens væsentlige omstændigheder, gør det muligt at undgå straf (art. 16 § 1 k.k.s.), men kun hvis det unddragne beløb betales inden for den frist, myndigheden fastsætter (§ 2). Den er virkningsløs, når myndigheden allerede havde klart dokumenteret kendskab til handlingen eller havde påbegyndt et skridt med henblik på at afdække den, f.eks. en kontrol (§ 5). Anmeldelsen kan indgives skriftligt, mundtligt til protokol og til en finansmyndighed – også via e-Urząd Skarbowy (§ 4 og 4a). Ved fejl i angivelser spiller en korrektion af angivelsen en lignende rolle (art. 16a k.k.s.). Mere om skattestraffesager skriver vi under fanen skattestrafferet, og om forsvar i straffesager – under fanen strafferet.
Kontrol og sag – sådan forbereder man sig
Som udgangspunkt giver myndigheden meddelelse om, at den agter at indlede en skattekontrol, og kontrollen indledes tidligst 7 og senest 30 dage efter forkyndelsen af meddelelsen (art. 282b § 1 og 2 i skatteforvaltningsloven; tilsvarende art. 48 i loven om erhvervsdrivende). Meddelelsen indeholder en vejledning om retten til at indgive en korrigeret angivelse (art. 282b § 4 nr. 5 i skatteforvaltningsloven). Det er en god idé at bruge denne tid til at gennemgå fakturaerne – under kontrollen suspenderes retten til at korrigere angivelsen for det, kontrollen omfatter (art. 81b § 1 nr. 1 i skatteforvaltningsloven).
Ved kontrollen og sagen hjælper vi med at forberede dokumenterne, deltager i sagsskridtene, fremsætter indsigelser, og når der opstår et skattestrafferetligt aspekt – vurderer vi, om og hvornår der skal indgives selvanmeldelse. Vi repræsenterer også klienter over for forvaltningsmyndigheder i andre sager – se repræsentation over for myndigheder.
KSeF i Gdańsk og Pommern
Advokatfirmaet ligger i Gdańsk på al. Grunwaldzka 87/91 lok. 10. Vi rådgiver erhvervsdrivende fra Gdańsk, Gdynia, Sopot og hele Pommern, og vi gennemgår aftaler og udarbejder tillæg også på afstand. Betalingstvister mellem erhvervsdrivende fra Gdańsk om beløb op til 100 000 zł behandles af Distriktsretten Gdańsk-Północ i Gdańsk (Sąd Rejonowy Gdańsk-Północ), og om højere beløb – som udgangspunkt af Regionalretten i Gdańsk (Sąd Okręgowy w Gdańsku) (art. 17 nr. 4 k.p.c.). I sager om administrative bøder og kontroller repræsenterer vi klienter over for lederne af skattekontorerne og direktøren for Skatteforvaltningskammeret i Gdańsk (Dyrektor Izby Administracji Skarbowej w Gdańsku), og klager over endelige afgørelser behandles af Den Regionale Forvaltningsdomstol i Gdańsk (Wojewódzki Sąd Administracyjny w Gdańsku). Vi fører også sager for myndigheder og domstole i hele Polen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår begynder betalingsfristen for en faktura udstedt i KSeF at løbe?
Som aftalen bestemmer. Momsloven anser fakturaen for modtaget i KSeF den dag, den tildeles et nummer, men det er en skattemæssig definition. Hvis aftalen taler om „modtagelse af fakturaen“ uden en definition, kan der opstå tvivl – derfor anbefaler vi udtrykkeligt at knytte betalingsfristen til datoen for tildelingen af KSeF-nummeret og særskilt regulere fakturaer, der fremsendes uden for systemet.
Kan samarbejdspartneren påstå, at han ikke har modtaget fakturaen fra KSeF?
Når begge parter bruger systemet, er denne indsigelse svag – KSeF-nummeret og datoen for dets tildeling bekræfter modtagelsen af fakturaen i momsmæssig henseende. Samarbejdspartneren kan dog anfægte aftalens opfyldelse, afleveringsprotokollen eller tilgodehavendets størrelse. KSeF beviser ikke, at varen er leveret, eller at tjenesteydelsen er udført.
Vil bøderne for fejl i KSeF blive anvendt fra 2027?
Efter den gældende lov – ja, fra den 1. januar 2027. Regeringens lovforslag (tryksag nr. 3245) udskyder denne dato til den 1. januar 2028, men pr. 27. oktober 2026 har det kun været til førstebehandling i Sejm og er ikke vedtaget. Indtil loven er offentliggjort, er det sikrest at gå ud fra datoen i 2027.
Risikerer man skattestrafferetligt ansvar for at udstede en faktura uden for KSeF?
For blot at undlade at opfylde pligten til at udstede fakturaen i KSeF indledes der ikke skattestraffesag (art. 106ni stk. 4 i momsloven). Ansvar efter art. 62 k.k.s. kan derimod komme på tale for slet ikke at udstede en faktura, for at udstede den mangelfuldt eller urigtigt og for at gøre brug af en urigtig faktura – uanset om dokumentet er udstedt i KSeF.
Hvad gør man, når skyldneren betaler uden KSeF-nummer i overførselsteksten?
Indbetalingen er gyldig, og afregningen af den reguleres af aftalen og art. 451 k.c. – mangler der erklæringer, afregnes indbetalingen på den forfaldne gæld, og ved flere – på den, der forfaldt først. Det er en god idé straks at oplyse skyldneren om, hvilken faktura indbetalingen er afregnet på.
Skal der udarbejdes tillæg til alle aftaler?
Ikke altid. Vi begynder med aftalerne med de største samarbejdspartnere og med standardaftaler og almindelige samarbejdsbetingelser. Ofte er en ensartet bestemmelse om fakturering, modtagelse og betalingsfrist tilstrækkelig, indført ved et tillæg eller en ændring af de almindelige betingelser.
Hvem hæfter for bogføringsfirmaets fejl i KSeF?
Den administrative bøde efter momsloven pålægges den afgiftspligtige. Skattestrafferetligt ansvar kan ramme den person, der faktisk varetager virksomhedens økonomiske anliggender, også en medarbejder i bogføringsfirmaet. Fordelingen mellem virksomheden og bogføringsfirmaet afhænger af aftalen – derfor er det en god idé i den at fastlægge omfanget af rettighederne i KSeF og ansvaret for fejl. Du er velkommen til at kontakte os eller bestille juridisk rådgivning.