Et handelsselskab skal adskille den private formue fra forretningsrisikoen og ordne forholdet mellem selskabsdeltagerne – men det fungerer, som det bliver konfigureret. Vedtægter kopieret fra en skabelon, manglende regler for en deltagers udtræden, en bestyrelse, der ikke overholder fristerne i KRS (det nationale retsregister) og ikke reagerer på tab af likviditet – det er situationer, hvor den begrænsede hæftelse holder op med at beskytte, og en konflikt mellem deltagerne kan lamme virksomheden i årevis.
Vi hjælper erhvervsdrivende i alle faser af selskabets liv – fra stiftelsen over bestyrelsens og generalforsamlingernes løbende arbejde til omdannelser og tvister. Nedenfor beskriver vi de vigtigste spørgsmål.
Sådan arbejder vi med selskaber
- Samtale om formålet. Vi spørger til forretningsmodellen: hvem der skyder penge ind, hvem der bidrager med arbejde, hvem der træffer beslutninger, og hvilke planer der er (investor, salg af virksomheden, generationsskifte).
- Analyse af dokumenterne. Vi gennemgår vedtægterne, udskriften fra KRS, anpartsbogen eller aktionærregistret, beslutninger og aftaler med bestyrelsesmedlemmer.
- Udkast og gennemførelse. Vi udarbejder dokumenter og anmeldelser til KRS, deltager i møderne hos notaren og holder øje med fristerne.
Vi kan stå for den løbende selskabsretlige bistand eller for én konkret sag. Opgavens omfang og afregningsformen aftaler vi, inden vi påtager os sagen.
Valg af selskabsform og stiftelse af selskabet
Den polske lov om handelsselskaber (Kodeks spółek handlowych – k.s.h.) indeholder syv typer handelsselskaber. I praksis vælges oftest en af følgende:
- anpartsselskab (spółka z ograniczoną odpowiedzialnością, sp. z o.o.) – selskabskapital på mindst 5000 zł, en anparts nominelle værdi mindst 50 zł (art. 154 k.s.h.); deltagerne hæfter ikke for selskabets forpligtelser (art. 151 § 4),
- simpelt aktieselskab (prosta spółka akcyjna, P.S.A.) – aktiekapital på mindst 1 zł (art. 3003 § 1), aktier uden nominel værdi, og et indskud kan også bestå i arbejde eller tjenesteydelser (art. 3002 § 2); indskuddene skal være indbetalt inden for tre år efter registreringen (art. 3009 § 1); i stedet for en bestyrelse og et tilsynsråd kan der vælges en direktørbestyrelse (rada dyrektorów) (art. 30052),
- aktieselskab (spółka akcyjna) – selskabskapital på mindst 100 000 zł (art. 308 § 1),
- interessentskab (spółka jawna) – deltageren hæfter for selskabets forpligtelser med hele sin formue, solidarisk med de øvrige og med selskabet (art. 22 § 2), men kreditor kan først gennemføre tvangsfuldbyrdelse i deltagerens formue, når tvangsfuldbyrdelse i selskabets formue har vist sig forgæves (art. 31 § 1),
- kommanditselskab (spółka komandytowa) – komplementaren hæfter ubegrænset, mens kommanditistens hæftelse er begrænset (art. 102); ofte er komplementaren et anpartsselskab.
S24 eller notar. Vedtægterne for et anpartsselskab oprettes i form af en notarialakt (art. 157 § 2), men de kan også indgås ved hjælp af en standardvedtægt i et it-system og underskrives med en kvalificeret elektronisk signatur, en betroet signatur (podpis zaufany) eller en personlig signatur (art. 1571). Samme mulighed findes for interessentskaber (art. 231), kommanditselskaber (art. 1061) og P.S.A. (art. 3007). S24-proceduren er hurtig og billig, men har begrænsninger: i et anpartsselskab dækkes kapitalen udelukkende med kontante indskud, som skal indbetales senest syv dage efter registreringen (art. 158 § 11), og standardvedtægtens bestemmelser kan kun ændres i det omfang, formularen giver mulighed for. Har deltagerne brug for apportindskud, anparter med særlige rettigheder, begrænsninger i overdragelsen af anparter eller regler for udtræden af selskabet – er en notarialakt bedre.
Perioden før registreringen. Et anpartsselskab opstår ved registreringen (art. 163 nr. 5), og for forpligtelser i selskabet under stiftelse hæfter selskabet og de personer, der har handlet på dets vegne, solidarisk (art. 13 § 1).
Vedtægter og ejeraftale
Loven kræver kun få elementer i vedtægterne for et anpartsselskab (art. 157 § 1). Det, der reelt afgør forholdet mellem deltagerne, skal tilføjes – vi drøfter bl.a.:
- reglerne for udnævnelse og afsættelse af bestyrelsesmedlemmer og deres valgperiode (art. 201 § 4, art. 202),
- spørgsmål, der kræver samtykke fra generalforsamlingen eller tilsynsrådet, herunder tærsklen i art. 230 k.s.h. (forpligtelser med en værdi på mere end det dobbelte af selskabskapitalen),
- begrænsninger i overdragelsen af anparter – selskabets samtykke, forkøbsret (art. 182),
- regler for arvingers indtræden eller udløsning af dem (art. 183),
- indløsning (umorzenie) af anparter, også tvungen – kun mulig, hvis vedtægterne bestemmer det og fastlægger betingelserne og fremgangsmåden (art. 199 § 1),
- en anden fordeling af overskuddet end i forhold til anparterne (art. 191 § 2),
- et tilsynsråd – først obligatorisk, når kapitalen overstiger 500 000 zł, og der er flere end femogtyve deltagere (art. 213 § 2).
Ejeraftalen (investeringsaftale, aftale mellem deltagerne) er et særskilt dokument, der binder deltagerne indbyrdes. Den regulerer det, man ikke ønsker at offentliggøre i KRS, eller som ikke kan skrives ind i vedtægterne: finansieringsplan, konkurrenceforbud, drag along- og tag along-klausuler, købs- og salgsoptioner, mekanismer til at løse dødvande, konventionalbøder. Det bedste er at udarbejde begge dokumenter sammen.
Bestyrelsen – pligter og ansvar over for selskabet
Et bestyrelsesmedlem skal ved udførelsen af sine pligter udvise den omhu, der følger af den professionelle karakter af hans virksomhed, og være loyal over for selskabet (art. 2091 § 1 k.s.h.). Han hæfter over for selskabet for skade forvoldt ved en handling eller undladelse i strid med loven eller vedtægterne, medmindre han ikke har udvist skyld (art. 293 § 1; i et aktieselskab art. 483 § 1, i et P.S.A. art. 300125).
Siden den 13. oktober 2022 fastsætter loven udtrykkeligt, at et bestyrelsesmedlem ikke tilsidesætter sin omhuspligt, hvis han – loyalt over for selskabet – handler inden for rammerne af en begrundet forretningsmæssig risiko, herunder på grundlag af oplysninger, analyser og udtalelser, som under de givne omstændigheder burde tages i betragtning (art. 293 § 3, art. 483 § 3). I praksis betyder det, at det er en dokumenteret beslutningsproces, der giver beskyttelse: bestyrelsesbeslutninger, analyser, rådgiveres udtalelser. Selskabets krav på erstatning forældes tre år efter den dag, selskabet fik kendskab til skaden og til den erstatningspligtige, dog senest ti år efter den skadevoldende begivenhed (art. 297).
To faldgruber, vi ofte møder: i en aftale mellem selskabet og et bestyrelsesmedlem og i en tvist med ham repræsenteres selskabet af tilsynsrådet eller af en fuldmægtig udpeget ved generalforsamlingsbeslutning (art. 210 § 1), og når den eneste deltager samtidig er det eneste bestyrelsesmedlem, kræver en disposition mellem ham og selskabet notarialaktsform (art. 210 § 2).
Art. 299 k.s.h. – ansvar for selskabets gæld
Hvis tvangsfuldbyrdelse mod et anpartsselskab viser sig forgæves, hæfter bestyrelsesmedlemmerne solidarisk for dets forpligtelser (art. 299 § 1 k.s.h.; tilsvarende i et P.S.A. – art. 300132). Et bestyrelsesmedlem kan fritages for dette ansvar, hvis han godtgør, at:
- der rettidigt blev indgivet konkursbegæring, eller at der samtidig blev indledt en rekonstruktionsbehandling eller stadfæstet en akkord,
- den manglende indgivelse af begæringen ikke skyldtes hans skyld,
- kreditor ikke har lidt tab, selv om begæringen ikke blev indgivet (art. 299 § 2).
„Rettidigt“ fastlægges af den polske konkurslov (Prawo upadłościowe): begæringen skal indgives senest tredive dage efter den dag, hvor grundlaget for konkurs opstod (art. 21 stk. 1), dvs. insolvens (art. 10). Den formodes bl.a., når forsinkelsen med betaling af pengeforpligtelser overstiger tre måneder (art. 11 stk. 1a). Manglende indgivelse af begæringen kan også medføre strafansvar (art. 586 k.s.h.).
Et tilsvarende ansvar gælder selskabets skatterestancer (art. 116 i den polske skatteforvaltningslov (Ordynacja podatkowa)) og via henvisningen i art. 31 i loven om socialforsikringssystemet – også bidrag til ZUS (det polske socialforsikringsinstitut). Vi repræsenterer både kreditorer, der sagsøger bestyrelsesmedlemmer, og bestyrelsesmedlemmer – nuværende og tidligere – der forsvarer sig. Ved likviditetsproblemer er det en god idé at tale med en jurist, før de tredive dage er gået.
Beslutninger og anfægtelse af dem
En generalforsamlingsbeslutning, der strider mod vedtægterne eller god skik og skader selskabets interesser eller har til formål at skade en deltager, kan ophæves af retten (art. 249 § 1 k.s.h.). En beslutning, der strider mod loven, kan erklæres ugyldig (art. 252 § 1). Fristerne er afgørende:
- søgsmål om ophævelse af en beslutning – en måned fra modtagelsen af underretning om beslutningen, dog senest seks måneder efter at den blev truffet (art. 251),
- søgsmål om fastslåelse af ugyldighed – seks måneder fra modtagelsen af underretning, dog senest tre år efter at beslutningen blev truffet (art. 252 § 3),
- i et aktieselskab henholdsvis en måned/seks måneder og seks måneder/to år, og i et børsnoteret selskab er fristerne kortere (art. 424, 425).
Ikke alle kan anlægge sag. En deltager, der er til stede på generalforsamlingen, skal stemme imod beslutningen og kræve sin indsigelse ført til protokols; en fraværende deltager kan kun anfægte beslutningen ved mangelfuld indkaldelse til generalforsamlingen eller en beslutning truffet uden for dagsordenen (art. 250). Hvis du forventer en tvist, så kontakt os før generalforsamlingen. Anfægtelse af en beslutning standser ikke registreringssagen (art. 249 § 2), så vi anmoder om nødvendigt også om et sikringsretsmiddel.
En deltagers udtræden af selskabet
Udtrædelsesmåden afhænger af selskabstypen og af, hvad vedtægterne fastsætter:
- salg af anparter – i et anpartsselskab kræver overdragelsesaftalen skriftlig form med notarielt bekræftede underskrifter (art. 180 § 1); hvis vedtægterne gør overdragelsen betinget af samtykke, og bestyrelsen nægter det, kan registreringsretten tillade overdragelsen af vigtige grunde (art. 182 § 3),
- indløsning af anparter – frivillig eller tvungen, kun hvis vedtægterne giver mulighed for det; ved tvungen indløsning må vederlaget ikke være lavere end den andel af nettoaktiverne ifølge det seneste årsregnskab, der falder på anparten (art. 199 § 2),
- udelukkelse af en deltager ved dom – af vigtige grunde efter krav fra alle de øvrige deltagere, hvis anparter udgør mere end halvdelen af kapitalen; prisen for overtagelse af anparterne fastsættes af retten efter den reelle værdi på dagen for forkyndelsen af stævningen (art. 266),
- opløsning af selskabet ved dom – når selskabets formål er blevet umuligt at opnå, eller der er indtrådt andre vigtige grunde, der skyldes selskabsforholdene (art. 271),
- i et interessentskab – opsigelse af en aftale indgået på ubestemt tid med seks måneders varsel før regnskabsårets udløb, skriftligt (art. 61), eller krav om opløsning af selskabet eller udelukkelse af en deltager af vigtige grunde (art. 63); værdien af kapitalandelen fastsættes på grundlag af en særskilt balance, der tager hensyn til selskabsformuens salgsværdi (art. 65).
Den billigste udtræden er den, der er planlagt i vedtægterne eller ejeraftalen, før konflikten opstod.
Selskabstvister
Tvister udspringende af selskabsforholdet er erhvervssager, ligesom sager om ansvar for medlemmer af selskabsorganer efter art. 291–300 k.s.h. (art. 4582 § 1 nr. 3 i den polske civile retsplejelov (Kodeks postępowania cywilnego – k.p.c.)). Sager om ophævelse eller fastslåelse af ugyldighed af beslutninger hører under regionalretten (Sąd Okręgowy) uanset værdien (art. 17 nr. 42 k.p.c.). Vi fører bl.a. sager:
- om ophævelse eller fastslåelse af ugyldighed af beslutninger,
- om erstatning for skade forvoldt selskabet – hvis selskabet ikke sagsøger skadevolderen inden for et år efter, at handlingen er blevet afdækket, kan enhver deltager gøre det (art. 295 § 1; i et aktieselskab art. 486),
- om adgang til oplysninger – en deltager i et anpartsselskab kan gennemse bøger og dokumenter og kræve forklaringer fra bestyrelsen og efter et afslag indgive en anmodning til registreringsretten inden for syv dage (art. 212),
- om tilbagebetaling af udbetalinger foretaget i strid med loven eller vedtægterne (art. 198).
Sideløbende med retssagen forhandler vi ofte om opkøb af anparter eller opdeling af forretningen. Mere herom: retstvister.
Omdannelser, fusioner, spaltninger og koncerner
Ethvert handelsselskab kan omdannes til et andet (art. 551 § 1 k.s.h.), og et civilretligt interessentskab (spółka cywilna) – til et andet handelsselskab end et interessentskab (art. 551 § 2). Omdannelsen kræver bl.a. en omdannelsesplan og en beslutning optaget i en notarialprotokol (art. 556, art. 562 § 2). Det omdannede selskab indtræder i alle det oprindelige selskabs rettigheder og forpligtelser, herunder som udgangspunkt tilladelser, koncessioner og lempelser (art. 553).
En enkeltmandsvirksomhed kan omdannes til et kapitalselskab med én deltager (art. 551 § 5) på grundlag af en omdannelsesplan i form af en notarialakt med en udtalelse fra en statsautoriseret revisor (art. 5845, 5846). Den erhvervsdrivende hæfter i tre år fra omdannelsesdagen solidarisk med selskabet for tidligere forpligtelser i forbindelse med virksomheden (art. 58413).
Fusion sker ved overtagelse eller ved stiftelse af et nyt selskab (art. 492 § 1). Spaltning vedrører kapitalselskaber og partnerselskaber (spółki komandytowo-akcyjne), også ved udskillelse af en del af formuen (art. 528, 529). Et selskab under konkurs kan ikke fusionere, spaltes eller omdannes (art. 491 § 3, 528 § 3, 551 § 4).
Koncern (holdingret). Siden 2022 kan et datterselskab ved en beslutning truffet med tre fjerdedeles flertal af stemmerne tilslutte sig en koncern (grupa spółek), hvilket registreres (art. 211 § 2–3). Moderselskabet kan herefter give det bindende instrukser – skriftligt eller elektronisk, idet de ellers er ugyldige, med angivelse af koncernens interesse og måden, en eventuel skade skal erstattes på (art. 212) – og gennemse dets bøger (art. 216). Datterselskabet skal nægte at efterkomme en instruks, der ville gøre det insolvent eller bringe det i risiko for insolvens (art. 214 § 1), og medlemmerne af dets organer hæfter ikke for skade forvoldt ved efterkommelse af en bindende instruks (art. 215 § 1).
KRS og indberetningspligter
En anmeldelse af en ændring til KRS indgives inden for 7 dage efter begivenheden, medmindre en særlig bestemmelse fastsætter andet (art. 22 i loven om det nationale retsregister), udelukkende via it-systemet (art. 19 stk. 2). Hvis selskabet ikke indgiver anmeldelsen eller dokumenterne, pålægger registreringsretten det at gøre det inden for 7 dage under trussel om en bøde, som kan gentages (art. 24). Manglende indsendelse af årsregnskaber for to år i træk trods påkrav kan føre til, at der af egen drift indledes en sag om opløsning af selskabet uden likvidation (art. 25a stk. 1 nr. 4).
Ifølge den polske regnskabslov udarbejder bestyrelsen årsregnskabet inden for 3 måneder efter balancedagen (art. 52 stk. 1), det godkendes senest 6 måneder efter balancedagen (art. 53 stk. 1; ordinær generalforsamling – art. 231 § 1 k.s.h.), og inden for 15 dage efter godkendelsen indsendes det til KRS sammen med beslutningen (art. 69 stk. 1). Manglende indsendelse af regnskabet til registret er en lovovertrædelse, der straffes med bøde eller frihedsbegrænsning (art. 79 nr. 4). Efter hver ændring i deltagerkredsen indgiver bestyrelsen en ny liste over deltagerne (art. 188 § 3 k.s.h.).
En særskilt pligt er anmeldelse af den reelle ejer til Det Centrale Register over Reelle Ejere – inden for 14 dage efter selskabets registrering i KRS og efter hver ændring, idet lørdage og fridage ikke medregnes (art. 60 i loven om forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme). En forsømmelse kan medføre en administrativ bøde på op til 1 000 000 zł (art. 153 stk. 1).
Ændringer fra den 18. februar 2027. Ændringen af k.s.h. af 23. januar 2026 (Dz.U. 2026 poz. 176) ændrer bl.a. reglerne for aktionærregistret i aktieselskaber og P.S.A. (f.eks. vil bestyrelsen anmelde den enhed, der fører registret, til registreringsretten); eksisterende aktieselskaber, partnerselskaber og P.S.A. har to år til at tilpasse deres vedtægter.
Lederes strafferetlige ansvar
Den hyppigste sigtelse er mandatsvig (niegospodarność) efter art. 296 i den polske straffelov (Kodeks karny) – forvoldelse af betydelig formueskade (over 200 000 zł) ved misbrug af beføjelser eller tilsidesættelse af pligter begået af en person, der varetager selskabets formueanliggender; grundformen straffes med fængsel fra 3 måneder til 5 år. Den, der før indledningen af straffesagen frivilligt har erstattet skaden fuldt ud, straffes ikke (art. 296 § 5). Loven om handelsselskaber har også sine egne straffebestemmelser, f.eks. art. 586 og 587.
En endelig domfældelse bl.a. for lovovertrædelser efter art. 587–5872 k.s.h. og efter kapitel XXXIII–XXXVII i straffeloven (herunder for mandatsvig) udelukker en person fra at være medlem af bestyrelsen, tilsynsrådet og prokurist – som udgangspunkt i fem år fra dommens retskraft (art. 18 § 2–3 k.s.h.). Forsvar i sådanne sager varetager vi som led i strafferet, og når der er skatter i baggrunden – skattestrafferet.
Selskaber fra Gdańsk og Pommern
Vores advokatfirma ligger i Gdańsk på al. Grunwaldzka 87/91 lok. 10. Registreringer af selskaber fra Trebyen og omegn varetages af VII. og VIII. Erhvervsafdeling for Det Nationale Retsregister ved Distriktsretten Gdańsk-Północ i Gdańsk (VII i VIII Wydział Gospodarczy Krajowego Rejestru Sądowego Sądu Rejonowego Gdańsk-Północ), men anmeldelserne indgives under alle omstændigheder elektronisk. Tvister om beslutninger og større selskabstvister behandles af Regionalretten i Gdańsk (Sąd Okręgowy w Gdańsku). Vi bistår selskaber fra Trebyen og hele Pommern og på afstand – også fra andre dele af Polen.
Ofte stillede spørgsmål
Er det bedst at stifte et anpartsselskab via S24 eller hos en notar?
S24 er hurtigere og billigere, men tillader kun kontante indskud, som skal indbetales inden for syv dage efter registreringen, og de bestemmelser, standardvedtægten indeholder. Når der er flere deltagere, nogen skyder et apportindskud ind, eller der er brug for regler om overdragelse af anparter og udtræden af selskabet, anbefaler vi vedtægter i form af en notarialakt.
Hæfter jeg som bestyrelsesmedlem for selskabets gæld?
Ja, hvis tvangsfuldbyrdelse mod anpartsselskabet viser sig forgæves (art. 299 k.s.h.). Man kan fritages ved bl.a. at godtgøre, at konkursbegæringen blev indgivet rettidigt, eller at den manglende indgivelse ikke skyldtes din skyld. Tilsvarende regler gælder skatterestancer og bidrag til ZUS.
Hvor lang tid har jeg til at anfægte en generalforsamlingsbeslutning?
I et anpartsselskab anlægges søgsmål om ophævelse af en beslutning inden for en måned fra modtagelsen af underretning om den, dog senest seks måneder efter at den blev truffet. Søgsmål om fastslåelse af ugyldighed – inden for seks måneder fra modtagelsen af underretning, dog senest tre år efter at beslutningen blev truffet.
Beskytter det mod ansvar at træde tilbage fra posten?
Ikke for fortiden. For selskabets skatterestancer hæfter også et tidligere bestyrelsesmedlem – for restancer, hvis betalingsfrist udløb, mens han bestred posten (art. 116 § 2 og § 4 i skatteforvaltningsloven), og ved art. 299 k.s.h. undersøger domstolene også, om forpligtelsen bestod, da den sagsøgte sad i bestyrelsen. En fratræden fritager altså ikke for ansvaret for den periode, posten blev bestridt. Hvis ingen post i bestyrelsen ville være besat som følge af fratrædelsen, meddeles fratrædelsen til deltagerne, og der indkaldes samtidig til generalforsamling (art. 202 § 6 k.s.h.).
Hvordan træder man ud af et anpartsselskab, når de øvrige deltagere ikke vil købe anparterne?
Mulighederne afhænger af vedtægterne: salg af anparterne til en tredjemand (eventuelt med selskabets samtykke, som kan erstattes af registreringsrettens tilladelse), indløsning af anparterne og som sidste udvej søgsmål om opløsning af selskabet af vigtige grunde. Loven indeholder ikke en generel ret til at træde ud af et anpartsselskab svarende til opsigelsen i et interessentskab – derfor er det en god idé at skrive reglerne for udtræden ind i vedtægterne.
Egner et P.S.A. sig til en startup?
Ofte ja: aktiekapitalen er mindst 1 zł, et indskud kan bestå i arbejde eller tjenesteydelser, og reglerne for udstedelse af aktier er fleksible. Det kræver dog et aktionærregister, der føres af en notar eller en autoriseret enhed (art. 30031 k.s.h.), og gennemtænkte vedtægter. Vi hjælper gerne med at udarbejde dem – du er velkommen til at kontakte os.