I en straffesag afhænger mest af de første dage. Hvad du siger ved den første afhøring, hvilke dokumenter du afleverer til politiet, og om du i tide indgiver en kære, er ofte afgørende for sagens videre forløb – og en fejl begået i starten kan ikke altid rettes senere. Derfor opfordrer vi til at kontakte os så tidligt som muligt: helst før du afgiver forklaring, og hvis du er forurettet – før du indgiver politianmeldelse.
Vi forsvarer mistænkte og tiltalte, repræsenterer forurettede (privatpersoner og virksomheder) og fører sager i fasen med fuldbyrdelse af straffen. Oftest beskæftiger vi os med sager om økonomisk kriminalitet: bedrageri, underslæb, handlinger til skade for et selskab, fakturarelaterede forbrydelser og beskyttelse af kreditorer.
Indkaldelse, anholdelse, afhøring – hvad gør man i starten
En indkaldelse fra politiet eller anklagemyndigheden kan vedrøre en afhøring som vidne eller som mistænkt. Det er en afgørende forskel. Et vidne har som udgangspunkt pligt til at møde og tale sandt. En mistænkt har ret til at afgive forklaring, men kan også – uden at angive grunde – nægte at afgive forklaring eller at svare på enkelte spørgsmål (art. 175 § 1 i den polske strafferetsplejelov (Kodeks postępowania karnego), herefter k.p.k.). En nægtelse må ikke behandles som en tilståelse.
Før den første afhøring modtager den mistænkte en skriftlig vejledning om sine rettigheder (art. 300 k.p.k.). Den bør læses, før afhøringen begynder, og ikke underskrives „i blinde“. Efter den mistænktes anmodning gennemføres afhøringen med deltagelse af den valgte forsvarer (art. 301 k.p.k.) – en forsvarers udeblivelse forhindrer dog ikke, at afhøringen gennemføres.
Hvis der er sket en anholdelse:
- har den anholdte ret til at kræve straks at få kontakt med en advokat eller en juridisk rådgiver (radca prawny), herunder en direkte samtale (art. 245 § 1 k.p.k.),
- skal den anholdte løslades, hvis den pågældende ikke inden for 48 timer efter anholdelsen er stillet til rettens rådighed med en begæring om varetægtsfængsling, og derefter – hvis retten ikke inden for 24 timer efter overgivelsen har forkyndt en kendelse om varetægtsfængsling (art. 248 § 1 og 2 k.p.k.),
- kan en forsvarer også vælges af en anden person (f.eks. et familiemedlem), så længe den anholdte ikke selv har gjort det – hvilket den anholdte straks underrettes om (art. 83 § 1 k.p.k.).
Sådan forløber en straffesag trin for trin
- Anmeldelse og forundersøgelse. Den efterforskende myndighed kan kræve anmeldelsen suppleret eller undersøge fakta. Afgørelsen om at indlede eller ikke at indlede efterforskning skal da træffes senest inden for 30 dage fra modtagelsen af anmeldelsen (art. 307 § 1 k.p.k.).
- Indledning af sagen – efterforskning (śledztwo) eller forenklet efterforskning (dochodzenie). Den forenklede efterforskning, der normalt gennemføres af politiet, vedrører enklere sager, som hører under distriktsretten (Sąd Rejonowy) – bl.a. forbrydelser med en strafferamme på op til 5 år og ved formueforbrydelser (f.eks. bedrageri) kun, når formuegodets værdi eller skaden ikke overstiger 200 000 zł (art. 325b § 1 k.p.k.). Øvrige sager gennemføres som efterforskning.
- Sigtelse. Fra dette tidspunkt bliver personen mistænkt, har partsrettigheder, og der kan anvendes foreløbige tvangsindgreb (środki zapobiegawcze) over for vedkommende.
- Foreløbige tvangsindgreb. Politiets tilsyn, økonomisk sikkerhedsstillelse, udrejseforbud eller varetægtsfængsling kræver en høj grad af sandsynlighed for, at forbrydelsen er begået, og en af de lovbestemte betingelser (art. 249 § 1 og art. 258 k.p.k.). Varetægtsfængsling kan kun besluttes af retten (art. 250 § 1 k.p.k.). Under efterforskningen fastsætter retten den for en periode på højst 3 måneder; forlængelser må samlet ikke overstige 12 måneder og indtil den første dom – 2 år (art. 263 § 1–3 k.p.k.), med de undtagelser, loven giver mulighed for.
- Indsamling af beviser. Forsvaret behøver ikke at vente passivt. Den mistænkte og dennes forsvarer kan fremsætte bevisbegæringer: om afhøring af vidner, indhentning af en sagkyndig erklæring, fremskaffelse af dokumenter.
- Afsluttende gennemgang af materialet. Efter anmodning fra den mistænkte eller forsvareren fastsættes et tidspunkt for gennemgang af sagens akter – mindst 7 dage fra forkyndelsen af underretningen (art. 321 § 1 og 2 k.p.k.). Det er det sidste tidspunkt, hvor manglende beviser kan begæres, før der rejses tiltale.
- Anklageskrift eller indstilling. Anklageren indbringer sagen for retten, indstiller sagen eller – hvis den mistænkte tilstår – kan indgive en begæring om domfældelse uden hovedforhandling på aftalte vilkår (art. 335 k.p.k.).
- Retssagen. Som udgangspunkt træffer distriktsretten afgørelse i første instans (art. 24 § 1 k.p.k.). Regionalretten (Sąd Okręgowy) træffer afgørelse bl.a. i sager om forbrydelser af særlig grov karakter (zbrodnie), om bedrageri og underslæb af formuegoder af betydelig værdi (art. 286 § 1 eller art. 284 § 1 og 2 sammenholdt med art. 294 § 1 i den polske straffelov), om handlinger til skade for et selskab i meget stort omfang (art. 296 § 3 k.k.) og om hvidvask (art. 299 k.k.) – art. 25 § 1 k.p.k. En tiltalt, der er tiltalt for en forbrydelse med en strafferamme på op til 15 år, kan anmode om, at der afsiges dom uden bevisførelse (art. 338a og 387 k.p.k.).
- Dom og retsmidler. For at anke en dom skal der inden for en præklusiv frist på 7 dage fra dommens afsigelse indgives en skriftlig anmodning om domsbegrundelse (art. 422 § 1 k.p.k.). Anke (apelacja) indgives inden for 14 dage fra forkyndelsen af dommen med begrundelse (art. 445 § 1 k.p.k.). Over en endelig dom fra ankeinstansen kan en part indgive kassationsanke (kasacja) – inden for 30 dage fra forkyndelsen af afgørelsen med begrundelse (art. 524 § 1 k.p.k.), kun på grund af grov retsovertrædelse og ikke udelukkende på grund af, at straffen er uforholdsmæssig (art. 523 § 1 k.p.k.).
Over kendelser under sagen (f.eks. om indstilling eller om anvendelse af et foreløbigt tvangsindgreb) indgives kære som udgangspunkt inden for 7 dage fra afsigelsen, og når loven foreskriver forkyndelse – fra forkyndelsen (art. 460 k.p.k.).
Selvvalgt forsvarer, beskikket forsvarer og obligatorisk forsvar
En forsvarer vælges skriftligt eller ved en erklæring til protokollen (art. 83 § 2 k.p.k.). Valget omfatter hele sagen, herunder skridt efter at dommen er blevet endelig, medmindre fuldmagten indeholder begrænsninger (art. 84 § 1 k.p.k.).
I visse sager er en forsvarer obligatorisk – bl.a. når den tiltalte ikke er fyldt 18 år, er døv, stum eller blind, eller når der er begrundet tvivl om den tiltaltes tilregnelighed (art. 79 § 1 k.p.k.), samt i sager ved regionalretten, hvis den tiltalte er tiltalt for en forbrydelse af særlig grov karakter (art. 80 k.p.k.). En person, der godtgør ikke at kunne afholde omkostningerne til forsvaret uden at forringe det nødvendige underhold for sig selv og sin familie, kan kræve en forsvarer beskikket (art. 78 § 1 k.p.k.).
Økonomisk kriminalitet
I sager om økonomisk kriminalitet bygger sigtelsen normalt på dokumenter: aftaler, korrespondance, regnskaber, kontoudtog og en erklæring fra en sagkyndig revisor. Oftest fører vi sager om:
- bedrageri – art. 286 § 1 i den polske straffelov (Kodeks karny – k.k.): fængsel fra 6 måneder til 8 år,
- underslæb – art. 284 k.k., herunder af betroede genstande (§ 2: fra 3 måneder til 5 år),
- handlinger til skade for et selskab eller en anden enhed (mandatsvig) – art. 296 k.k.; vigtigt: den, der før sagens indledning frivilligt har erstattet hele skaden, straffes ikke (art. 296 § 5 k.k.),
- fakturaforbrydelser – art. 270a og 271a k.k. (forfalskning af en faktura og udstedelse af en faktura med urigtigt indhold) og ved meget store beløb art. 277a k.k.,
- hindring af kreditorers fyldestgørelse – art. 300 k.k. (f.eks. afhændelse af aktiver i lyset af insolvens) og begunstigelse af kreditorer – art. 302 k.k.,
- mangelfuld førelse af regnskaber – art. 303 k.k.,
- hvidvask – art. 299 k.k.
Værdigrænserne har stor betydning for den retlige kvalifikation og straffens strenghed. Formuegoder af betydelig værdi er formuegoder, der overstiger 200 000 zł, og formuegoder af meget stor værdi – formuegoder, der overstiger 1 000 000 zł, opgjort på gerningstidspunktet (art. 115 § 5 og 6 k.k.). Ved bedrageri eller underslæb af formuegoder af betydelig værdi er straffen fra et år til 10 år (art. 294 § 1 k.k.). Derfor er en af forsvarets første opgaver ofte at efterprøve opgørelsen af skaden – som ikke sjældent er oppustet med renter, omkostninger eller værdier, der ikke bør medregnes.
I sager vedrørende skatter kan en del af sigtelserne følge af den polske skattestraffelov (Kodeks karny skarbowy – k.k.s.) – det skriver vi om på siden om skattestraffesager.
Bedrageri eller en ubetalt faktura?
Bedrageri begår den, der for at opnå en formuefordel forleder en anden person til en ufordelagtig disposition over formuegoder ved at vildlede vedkommende eller udnytte dennes vildfarelse eller manglende evne til at forstå den påtænkte handling (art. 286 § 1 k.k.). Afgørende er forsættet – gerningspersonen skal fra starten have villet vildlede den anden part og have villet opnå en fordel.
I erhvervslivet sker det ofte, at en forretningspartner indgiver politianmeldelse for bedrageri, selv om der i realiteten er tale om en almindelig gæld. En ubetalt faktura er i sig selv ikke bedrageri. Vi forsvarer f.eks. ved at påvise, at virksomheden på tidspunktet for aftalens indgåelse havde reelle muligheder for at betale, og at de økonomiske problemer først opstod senere.
Hvis dit mål først og fremmest er at få dine penge tilbage, er den civilretlige vej normalt hurtigere – se inkasso. Ofte føres begge veje parallelt.
Bistand til forurettede
Forurettet er en fysisk eller juridisk person, hvis retsgode direkte er krænket eller truet af en forbrydelse (art. 49 § 1 k.p.k.). Forurettet kan derfor også være et selskab. Som den forurettedes fuldmægtig:
- udarbejder vi politianmeldelsen med en beskrivelse af de faktiske forhold, den retlige kvalifikation og angivelse af beviser – en velforberedt anmeldelse øger chancen for, at sagen ikke indstilles fra starten,
- holder vi øje med fristerne – hvis anmelderen ikke inden for 6 uger er underrettet om indledning eller afslag på indledning af efterforskning, kan anmelderen klage til den overordnede anklager (art. 306 § 3 k.p.k.),
- indgiver vi kære over afslag på indledning af efterforskning eller indstilling (art. 306 § 1 og 1a k.p.k.) – de berettigede har ret til aktindsigt,
- når anklageren to gange har afslået at rejse tiltale, og den forurettede har benyttet sig af kæremulighederne, kan den forurettede inden for en måned indgive et såkaldt subsidiært anklageskrift (subsydiarny akt oskarżenia) (art. 330 § 2 og art. 55 § 1 k.p.k.); et sådant anklageskrift skal udarbejdes og underskrives af en advokat eller en juridisk rådgiver (art. 55 § 2 k.p.k.),
- anmelder vi deltagelse i sagen som medanklager (oskarżyciel posiłkowy) – erklæringen skal afgives inden indledningen af den retslige behandling ved hovedforhandlingen (art. 54 § 1 k.p.k.),
- indgiver vi begæring om pålæg af pligt til at erstatte skaden eller betale godtgørelse for ikke-økonomisk skade – inden afslutningen af den retslige behandling ved hovedforhandlingen (art. 49a k.p.k. og art. 46 § 1 k.k.); hvis opgørelsen af skaden er væsentligt vanskeliggjort, kan retten i stedet idømme en pengeydelse (nawiązka) på op til 200 000 zł (art. 46 § 2 k.k.); afgørelsen udelukker ikke, at den resterende del af kravet gøres gældende ved en civil domstol (art. 46 § 3 k.k.).
Visse forbrydelser forfølges ved privat påtale (f.eks. ærekrænkelse). Her rejser og fører den forurettede selv tiltalen (art. 59 § 1 k.p.k.), og strafbarheden bortfalder som udgangspunkt et år efter, at den forurettede fik kendskab til gerningspersonen, dog senest 3 år efter handlingen (art. 101 § 2 k.k.).
Andre udfald end ubetinget fængsel
Afhængigt af sagen kan forsvaret sigte mod:
- betinget indstilling af sagen (warunkowe umorzenie postępowania) – når skylden og handlingens samfundsskadelighed ikke er betydelige, og gerningspersonen ikke tidligere er straffet for en forsætlig forbrydelse; gælder ikke forbrydelser med en strafferamme over 5 år (art. 66 k.k.),
- betinget udsættelse af fuldbyrdelsen af en fængselsstraf på op til et år, hvis gerningspersonen på gerningstidspunktet ikke var idømt fængselsstraf (art. 69 § 1 k.k.),
- omsætning af en fængselsstraf til frihedsbegrænsende straf (kara ograniczenia wolności) eller bøde – inden for de lovbestemte rammer (art. 37a k.k.),
- mægling med den forurettede – med begge parters samtykke kan sagen henvises til mægling, som som udgangspunkt ikke bør vare mere end en måned (art. 23a k.p.k.); et forlig og erstatning af skaden indgår i strafudmålingen.
Forældelse
Strafbarheden bortfalder efter frister, der afhænger af strafferammen: f.eks. 5 år for lovovertrædelser (występki) med en strafferamme på op til 3 år, 10 år for lovovertrædelser med en strafferamme over 3 år, 15 år – over 5 år, 20 år for forbrydelser af særlig grov karakter (art. 101 § 1 k.k.). Hvis der inden for denne tid er indledt en sag, forlænges strafbarheden med 10 år (forbrydelser efter art. 101 § 1 k.k.) eller med 5 år i øvrige tilfælde (art. 102 k.k.).
Fuldbyrdelse af straf: elektronisk fodlænke, udsættelse, afbrydelse, prøveløsladelse
Sagen slutter ikke med en endelig dom. Vi bistår i fuldbyrdelsessagen efter den polske straffuldbyrdelseslov (Kodeks karny wykonawczy) (k.k.w.).
Elektronisk fodlænke (SDE). Straffuldbyrdelsesretten (sąd penitencjarny) kan tillade, at straffen afsones under elektronisk overvågning, hvis betingelserne i art. 43la § 1 k.k.w. er opfyldt samlet, bl.a.: straffen overstiger ikke et år og 6 måneder (eller en straf på under 3 år, hvoraf der højst resterer 6 måneder at afsone), der foreligger ikke udelukkelsesgrunde vedrørende bl.a. gentagen recidiv og gerningspersoner efter art. 64a eller 65 k.k., den dømte har et fast opholdssted, og myndige personer, der bor sammen med den dømte, har givet skriftligt samtykke (art. 43h § 3 k.k.w.). De tekniske forhold skal også gøre det muligt. Anmodningen kan indgives af den dømte eller dennes forsvarer (art. 43lc k.k.w.). Ved stationær overvågning bærer den dømte en sender og opholder sig i hjemmet på fastsatte tidspunkter (art. 43n k.k.w.). Overtrædelse af pligterne fører normalt til, at tilladelsen tilbagekaldes (art. 43zaa k.k.w.), og en fornyet tilladelse i samme sag er ikke mulig (art. 43zae k.k.w.).
Udsættelse af fuldbyrdelsen af straffen. Retten kan udsætte fuldbyrdelsen af en fængselsstraf i op til et år, hvis øjeblikkelig fuldbyrdelse ville få alt for alvorlige følger for den dømte eller dennes familie (art. 151 § 1 k.k.w.). Udsættelse er obligatorisk ved alvorlig sygdom (art. 150 k.k.w.).
Afbrydelse af fuldbyrdelsen af straffen. Straffuldbyrdelsesretten kan bevilge den af vigtige familiemæssige eller personlige grunde (art. 153 § 2 k.k.w.).
Prøveløsladelse. Som udgangspunkt mulig efter afsoning af halvdelen af straffen (art. 78 § 1 k.k.), ved recidiv – senere (art. 78 § 2 k.k.). Efter et afslag behandles en ny anmodning fra den dømte eller forsvareren først efter 6 måneder (straf på op til 5 år) eller efter et år (straf over 5 år) – art. 161 § 3 og 4 k.k.w.
Hvad du skal forberede til det første møde
- indkaldelsen, beslutningen om sigtelse, afhøringsrapporter og andre skrivelser fra politiet, anklagemyndigheden eller retten – med kuverterne (forkyndelsesdatoen afgør fristerne),
- et notat med en kronologi over begivenhederne, skrevet så hurtigt som muligt, mens du husker detaljerne,
- aftaler, fakturaer, e-mailkorrespondance og beskeder, kontoudtog – i sager om økonomisk kriminalitet,
- oplysninger om tidligere domme og verserende sager.
Typiske fejl
- at afgive omfattende forklaringer „for hurtigt at opklare en misforståelse“ uden kendskab til det materiale, anklageren råder over,
- at overdrage dokumenter eller datamedier til myndighederne uden fortegnelse og kopier,
- at kontakte vidner eller den forurettede i sagen – det kan blive opfattet som et forsøg på at påvirke forklaringer og begrunde foreløbige tvangsindgreb,
- at overse 7-dagesfristen for anmodning om domsbegrundelse – uden den kan du som udgangspunkt ikke anke,
- i sager for forurettede: en anmeldelse uden beviser og uden angivelse af skaden, og derefter ingen kære over indstillingen.
Hvad du selv kan gøre, og hvornår du har brug for en advokat
Du kan selv indgive en politianmeldelse, gøre dig bekendt med vejledningerne og nægte at afgive forklaring, indtil du har talt med en forsvarer. En advokat er særligt nødvendig, når du risikerer sigtelse eller anholdelse, når sagen vedrører en virksomheds aktiviteter, når anklageren begærer varetægtsfængsling, ved anke og kassationsanke (kassationsanken og også en anke over en dom fra regionalretten – hvis den ikke indgives af anklageren – skal udarbejdes og underskrives af en advokat eller en juridisk rådgiver: art. 526 § 2 og art. 446 § 1 k.p.k.) samt ved et subsidiært anklageskrift.
Sådan foregår samarbejdet
- Første samtale – vi fastslår, hvilken fase sagen er i, og hvad der kræver hurtig reaktion (f.eks. et afhøringstidspunkt, en kære).
- Fuldmagt eller bemyndigelse til forsvar – den gør det muligt for os at indtræde i sagen og gennemgå akterne.
- Analyse af akter og beviser – vi peger på sagens stærke og svage sider uden at love et bestemt resultat.
- Strategi – vi beslutter sammen: forklaring eller nægtelse, bevisbegæringer, eventuel aftale med anklageren.
- Deltagelse i processuelle skridt – afhøringer, retsmøder om varetægtsfængsling, hovedforhandlinger.
- Retsmidler og fasen med fuldbyrdelse af straffen.
Klienten ved, hvad der sker i sagen: vi orienterer om enhver væsentlig skrivelse og frist. Vederlagsvilkårene aftaler vi skriftligt, før arbejdet påbegyndes.
Hvor vi arbejder
Advokatfirmaet ligger i Gdańsk på al. Grunwaldzka 87/91 lok. 10. Vi fører sager ved domstole og anklagemyndigheder i hele Trójmiasto – i Gdańsk, Gdynia og Sopot – og i omegnens byer, såsom Pruszcz Gdański, Rumia, Reda, Wejherowo, Puck, Kartuzy, Żukowo, Kościerzyna, Tczew, Starogard Gdański og Malbork. Efter klientens ønske påtager vi os også forsvar ved domstole i andre dele af Polen. Kontakt os – i hastesager (anholdelse, afhøring inden for de nærmeste dage) bestræber vi os på at reagere samme dag.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg møde op, når politiet indkalder mig?
Som udgangspunkt ja. Over for et vidne, der udebliver uden lovligt forfald, kan der pålægges en bøde og besluttes tvangsmæssig fremstilling (art. 285 k.p.k.), og en mistænkt kan anholdes og fremstilles tvangsmæssigt (art. 75 § 2 k.p.k.). At møde op betyder dog ikke, at du har pligt til at afgive forklaring, hvis du er mistænkt. Før tidspunktet bør du kontakte en forsvarer.
Vil det skade mig at nægte at afgive forklaring?
Nægtelsen er din ret (art. 175 § 1 k.p.k.) og må ikke anses som bevis for skyld. Det er ofte et fornuftigt valg i en tidlig fase, så længe det ikke vides, hvilke beviser anklageren råder over. Forklaring kan afgives senere, på ethvert tidspunkt i sagen.
Jeg er indkaldt som vidne, men frygter, at sagen vedrører mig. Hvad skal jeg gøre?
Et vidne kan undlade at svare på et spørgsmål, hvis svaret kunne udsætte vidnet eller en nærtstående person for ansvar for en forbrydelse eller en skatteforbrydelse (art. 183 § 1 k.p.k.). Et vidne kan også udpege en fuldmægtig, hvis vidnets interesser kræver det (art. 87 § 2 k.p.k.). I en sådan situation er det en god idé at møde til afhøringen med en advokat.
En forretningspartner har bedraget mig. Skal jeg gå til politiet eller til den civile domstol?
Det afhænger af målet og beviserne. En straffesag kan hjælpe med at fastslå aktiver og pengestrømme, og straffedomstolen kan pålægge pligt til at erstatte skaden. En civil retssag giver dog normalt større kontrol over sagens tempo. Ofte føres begge veje parallelt.
Kan jeg afsone straffen hjemme med fodlænke?
Hvis straffen ikke overstiger et år og 6 måneder (eller hvis der af en straf på under 3 år højst resterer 6 måneder at afsone), og de øvrige betingelser i art. 43la k.k.w. er opfyldt, kan der indgives en anmodning til straffuldbyrdelsesretten. Der kræves bl.a. skriftligt samtykke fra myndige husstandsmedlemmer.
Kan et forurettet selskab være medanklager?
Ja. En juridisk person kan være forurettet (art. 49 § 1 k.p.k.), og handlinger på dens vegne foretages af det organ, der er bemyndiget til at repræsentere den (art. 51 § 1 k.p.k.), eller af en udpeget fuldmægtig.